30 år siden første danmarksmesterskab
Præcis i dag for 30 år siden - 10. april 1996 - vandt Værløse Basketball Klub sit første danmarksmesterskab i klubbens historie.
Her er sæsonen, set fra holdlederens briller. Skrevet af Jørgen Schrecker, holdleder emeritus, ifm. 25-års jubilæet for det første danmarksmesterskab.
Jeg blev hevet ind som holdleder i pre-season af manager Kaj Aabling. Jeg vidste egentlig ikke rigtig hvad jeg gik ind til, men fik at vide at det mest bare var at holde spilletøjet og planlægge transporten for holdet rundt til kampene. Opgaven voksede ret hurtigt til at omfatte at holde diktatorisk styr på spilletøjet, som spillerne i starten bare smed fra sig i omklædningsrummet, samt levere det til vask hos det lokale renseri (sponsorordning).
Transporten bestod dengang mest i togtransport rundt i landet, så der skulle bestilles togbilletter, koordineres videretransport mv. Holdet havde også en gammel slæde af en VW minibus, som spillerne mest brugte til at komme frem og tilbage til træning, men den blev ofte også taget i brug til transport til kampene. Her var udfordringen at sikre sig, at spillerne nu også lige havde tanket den til turen (Hvilket glippede et par gange…), og lave en plan for hvem der var plads til, og hvem der selv måtte sørge for anden transport. Dengang var der ikke facebook mv. til kommunikation og ikke alle havde en mobiltelefon, så det meste foregik pr. mail og fastnettelefon, samt omdelte telefonlister mv. Det var så også lige holdlederens opgave…
Til træning og kamp, skulle holdes styr på de fælles drikkedunke, bolde mv. Der var stort set intet budget til nyerhvervelser til holdet. Til gengæld havde man en udmærket sponsorkontrakt med Converse Danmark, der leverede sko, strømper, træningsdragter og vinterjakker til spillerne, samt selvfølgelig spillertøjet. Converse kunne desværre ikke levere spillertøj i blåt, hvorfor man spillede i en for klubben ”uægte farve” rød på udebanerne.
Til sæsonen havde man hentet coach Carl Woodard i Sverige. Carl havde en fin spiller- og trænerkarriere bag sig i det svenske, men skulle lige justere lidt ind til dansk mentalitet, lige som spillerne skulle justere ind til Carls måde at være på. Det skulle vise sig at lykkes, og med tilgang fra flere spillere, herunder hjemvendte Joachim Jerichow og Niels Bjerregaard, samt ikke mindst Hawaii-fødste pointguard Ric van Schoyoc, suppleret af en del spillere af egen avl, stod Værløse allerede stærkt på papiret.
Holdet bestod af (håber ikke jeg glemmer nogen…): Joachim Jerichow, Niels Bjerregaard, Olav Gøth-Johansen, Jimmy Bak, Mikael Moka, Claus Tang-Holbek, Peter Aabling, Bent Danielsen, Jakob Ohm, Sune Yin, Peter Dam-Johnsen, Turgay Abat, Ric van Scoyoc, Thomas Thorup.
Sæsonen blev indledt med en tur i minibusser til Berlin, hvor vi deltog i en relativt stærk turnering med flere bundesligahold, samt Roskilde fra den danske Elitedivision (som den bedste række hed dengang). Værløse spillede en stærk turnering, både fysisk og teknisk, og nåede finalen. I skrivende stund husker jeg faktisk ikke engang om vi vandt finalen… Men vi tog derfra med en god fornemmelse af at være et stærkt hold, med en indbyrdes god kemi. Et par træningskampe og en træningsturnering rustede os yderligere, om end vi desværre måtte sende Mikael Moka på skadeslisten til langt hen i foråret pga. en grim knæskade allerede før sæsonstart. Thomas Thorup blev desværre også tilsvarende knæskadet senere på sæsonen, men blev heldigvis spilleklar igen.
Selve grundspillet var én stor sejrsparade, og kun et 3 point nederlag til Hørsholm forhindrede os i at være ubesejrede. For at illustrere forskellen mellem top og bund, vandt vi med hele 72 point over Viby på udebane.. Måske er det stadig rekord i den bedste række? Men i toppen var kampene ret tætte og kompetitive, så fokus skulle holdes konstant, og trænerens blodtryk blev flere gange sat på så store prøver, at holdlederen flere gange måtte fjerne drikkedunke og taktik-boards fra hans rækkevidde så de ikke fik en flyvetur gennem hallen. I pokalturneringen gik det også fint mod lavere rangerende hold, men desværre satte Horsens IC desværre en stopper for double-drømmene i pokalfinalen.
Et kuriosum var, at holdlederen dengang ved udekampene, skulle opkræve halvdelen af entréindtægterne fra hjemmeholdet. Det kunne nogle gange beløbe sig i over 100 kr. i kontanter, som var vigtige for den slunkne VBBK klubkasse…
Vi nåede DM-finaleserien, som dengang blev spillet bedst af 3. I finalen skulle vi møde Stevnsgade, der var forsvarende mestre, og havde rigtig mange gode og rutinerede spillere på holdet. Kampene blev spillet i en tætpakket KB hal, og sendt i direkte TV på DR. Hele familien VBBK, inkl Værløses Borgmester Ernst Ellgaard, var med i KB hallen, og cheerleaders og elefantmaskot huskes af alle som værende en stor bærende støtte for holdet i kampene. Og resten af Værløse fulgte med i TV og aviser. Vi var ”talk of the town”!
Vi vandt 2 ud af de 3 virkelig spændende og velspillede kampe, og hele KB hallen var efter tredje kamp i ekstase (undtagen de lidt skuffede Stevnsgadespillere…). Der var efterfølgende fest i Søndersøhallen, hvor selv de yngre teenagere fik lov at være længe oppe for at fejre holdet. Og ved den årlige klubfest, blev holdet fejret igen. Derudover stod den på kommunens allerførste rådhuspandekager, samt opvisningsshows så fornemme steder som f.eks. Asnæs Centret… Vi var næsten verdensberømte i Danmark.
Efterfølgende fortsatte Carl som træner yderligere et par sæsoner. Nogle af spillerne fortsatte i flere år efterfølgende, andre stoppede karrieren og Joachim og Niels fik professionelle kontrakter i hhv. Italien og Portugal som nogle af de første danskere der kunne leve af basketball. Flere af spillerne har gennem årene været forbi VBBK Old Boys, hvor man stadig kan møde dem, om ikke andet til de sociale begivenheder.