Regler for-ældre gav helt ny oplevelse Lagt på nettet af en vbbk coach Lørdag den 30. januar havde mere end et dusin forældre til Værløsespillere fundet vej til Søndersøhallens cafeteria for at blive lidt klogere på spillets regler Gennem halvanden time fortalte Michael Andersen om de mest grundlæggende regler, så som skridtregler, dribleregler, fejltyper samt scoringer og straffekast. Efter en gennemgang af princippet om spillerens ret til egen "cylinder" blev der set på en række illustrative fotos fra både ungdoms- og voksenkampe. Her kunne forældrene så selv prøve afgøre, om der var fejl i de forskellige situationer eller ej. Det var en intensiv gennemgang med mange gode spørgsmål fra forældrenes egne oplevelser som tilskuere. Efter teorien fortsatte seancen i hallen, hvor Drenge Mesterrække holdets kamp mod Falcon gav anledning til gode snakke og afklaringer i pauserne og efter kampen. Og hele kursets formål må siges at være blevet opfyldt, da en af forældrene efter kampen sagde: "det var en helt ny oplevelse!". Tak til alle de forældre, der viste interesse og da mange gerne ville have været med - men ikke kunne med så kort varsel - så vil kurset komme på programmet igen på et tidspunkt. |
|||
|
Copyright 2008 © Værløse Basketball Klub, alle rettigheder reserveret. | |||