WWW.VBBK.DK

Fantastiske VBBK- piger til Lundaspelen
Lagt på nettet af en vbbk coach

11 forventningsfulde piger på årgang 96/97 (og en enkelt 98’er) troppede op på Værløse station nytårsdag sammen med de 70 andre spillere og ledere med tasker, soveposer, madpakker, drikkedunke, glattejern og føntørrere og var SÅ klar til Lundaspelen. Forud lå 5 dages turnering hinsidan i det svenske. Normalt spiller de to årgange sammen – men vi valgte at dele holdet i to årgangshold for ikke mindst at få maksimal spilletid – vel vidende at med kun seks spillere pr hold at det ville blive en hård turnering.

97-pigerne
Holdet havde fornøjelsen af at være i pulje med Malbas(SE), Högsbro (SE) og Stevnsgade. To ukendte hold plus en af de gamle arvefjender der på samme tid sidste år slog os to gange til Lemvig cup’en. Så en spændende pulje vi så frem til.
Så det var en flok spændte piger og ikke mindst trænere der gik på banen til den første kamp mod Högsbro. Men efter de to gange 15 minutter var der ingen tvivl – Högsbro blev fejet af banen – og de få – men højt entusiastiske Værløse fans – fik en oplevelse af et flyvende pigehold der på flot vis fik vist at de var et hold med potentiale til at nå langt.

Anden kamp var Malbas – der på samme vis fik en lektion i velspillet basketball – en kæmpe sæk på hvor de stakkels svenskere kun fik sølle 9 points i kurven – mens de så 52 points ryge i egen kurv. Så efter to kampe var stillingen: Danmark – Sverige 2-0.

Så nu gjaldt det førstepladsen i puljen da Stevnsgade også havde vundet deres svenskerkampe. Stevnsgade og Værløse er – ud over at være gode veninder udenfor banen – også to hold der står godt til hinanden – og som desværre har haft et (alt for godt) tag på VBBK piger. Så ingen tvivl om at der var meget på spil i kampen.

Dybt koncentrerede og fyldte af selvtillid gik vores på banen til den afgørende puljekamp. Men der var ingen tvivl – VBBK pigerne har i f.t. samme tid sidste år gennemgået en fantastisk udvikling – mentalt, teknisk og taktisk – og Stevnsgade endte som statister i en fejende flot holdpræstation. Så hvad der var tænkt som en nervepirrende og spændende kamp afgjort på vilje og hård fight – endte med en udradering af klubben fra Nørrebro. Puljens 1.-plads var hjemme og der var store forventninger for resten af Lundaspelen. Pludselig kunne vi ane en begyndende favoritrolle.

Vi gik derfor til ¼-finalen med løftet pande – hvor vi skulle møde en flok ekstremt aggressivt forsvarende tyske piger støttet af et utroligt veloplagt og engageret tysk publikum. Vi skulle bokstaveligt talt ind og spille i den berømte heksekedel. Og allerede nu kan jeg afsløre at der er nok den på alle måder vildeste kamp pigerne nogensinde har spillet. Støjen fra de tyske tilskuere og spillere og de utroligt mange danske støtter de på fantastisk vis fik overdøvet tyskerne - var så øredøvende at selv larmen fra idrætsparken til fodboldslandsholdets kampe lød som larmen fra stillerummet på et plejehjem til sammenligning. Al kommunikation var reduceret til håndtegn og ingen kunne høre sig selv tænke. Så rammen var sat til en fantastisk kamp.

Intensiteten var høj – spændingen var nervebidende og pigerne fightede det bedste de havde lært – men ak. Efter en kamp hvor heldet var på tyskernes side – vi talte 12 skud der dansede på ringen og hoppede af igen – og hvor Værløse-holdet spillede de sidste 5 minutter med kun 4 spillere på banen da to havde fået 4 fejl – tabte vi med 2 points. Meget sigende for kampen fik vi muligheden for udligne med to straffeskud efter tiden var udløbet men uden held. Så ØV ØV ØV!!!!

Men i alt i alt en flot turnering – selvom skuffelsen hos pigerne var stor. Og der er masser af potentiale i pigerne – og vi kommer tilbage næste år og henter pokalen.

96-pigerne
Andre forhåbninger havde vi til vores små af højde og store i fightervilje 96’er piger.

Pigerne kom i pulje med Malbas (SE), Aabyhøj og Falcon – hvor vi havde tabt til sidstnævnte sidst vi mødte dem – så ingen tvivl om at det var en svær pulje og nogle hårde kampe der ventede vores piger.

Første kamp var mod pigerne mod Aabyhøj – hvor vi - på trods af pigernes ellers så stærke forsvarskort faldt igennem på den front og tabte knebent der i en kamp sagtens kunnet have tippet til vores fordel. Men angrebet viste gode takter så der var et potentiale der var værd at sætte forhåbningerne til for den fortsatte turnering.

Næste opgave var Falcons piger der slog os med 22 points sidst – så motivationen var høj og det var en flok tændte piger der gik på banen. Og der blev - udover et flot spil - kæmpet om hver eneste bold. Så på trods af at VBBK-pigerne var i gennemsnit et hoved lavere end pigerne fra Falcon vandt vores piger de fleste af rebounds kampen igennem – både i forsvar og i angreb.

Imponerende hvad man kan hvis man vil… Så efter en jævnbyrdig 1. periode – trak vores piger for alvor fra i 2. og sluttede af med + 17 points i vores farvør. Vi var meget imponeret over både deres spil og ikke mindst deres mentale styrke – da de jo ikke mindst sidst da vi mødte dem tabte klart. Et godt billede på stemningen i hallen – var at selv træner trioen stod og dansede deres egen lille sejssdans.

Sidste opgave i puljen var pigerne fra svenske Malbas – og her gjaldt det 2. pladsen i puljen – der ville give vores piger videre adgang i turneringen. Og et utroligt tændt VBBK-hold startede op i et skræmmende højt tempo med et imponerende højt teknisk niveau. Og resultatet blev derefter – Malbas vil formentligt også huske den sæk på 45 points de forlod banen med… YES!!! Pigerne startede i spurt tempo – holdt tempoet oppe kampen igennem og sluttede af med en spurt…

Overlegent ganske enkelt at løbe fra modstanderne kampen igennem. (nogle kunne påstå at den hårde fysiske træning vi har gennemført har båret frugt..) Det var nogle stolte piger der forlod hallen med en selvtillid der ikke var til at skyde igennem. Vi var nu i kvartfinalen – realistisk var det mere end vi havde forventet inden vi tog fra Værløse station.

Næste skridt var SISU – som vi også har tabt til de sidste to gange vi har mødt dem… Men for f… en selvtillid pigerne mødte op med. En tænding udover det sædvanlige og kampgejsten lyste ud af pigerne. Efter en meget nervøs 1. periode – med et lille plus til SISU – fik vi styr på nerverne og med et ekstremt fokus i forsvaret og et højt tempo i angrebet løb vi igen fra SISU-pigerne i 2. periode. Og nu var vi pludseligt i semifinalen, hvor Amagers piger – der jo som altid – som et af skandinaviens bedste hold – er en frygtindgydende modstander.

Med kun 6 spillere begyndte vi nu at se prisen for den hårde fight og de spændende kampe. Det var nogle både mentalt og fysisk trætte piger der nu stod i semifinalen. Og som de fleste nok havde forventet så viste amagers piger sig for stærke.

Der var ikke mere at give af og vi tabte semifinalen klart. Surt exit – men ingen tvivl om at de – mest i 2. periode solgte sig dyrt indtil kræfterne slap op. Så efter atvære kommet sig over skuffelsen – var der ingen tvivl om at det trods alt var nogle piger der kunne se tilbage på Lundaspelen med stolthed.

For begge hold er der ingen tvivl om at det var en flot turnering. Både spillemæssigt og resultatmæssigt var det nogle meget glade trænere der evaluerede de 5 dage i Lund. Der var masser af flot spil – og en mental styrke til stede - som viser at pigerne er på rette vej og det er med stor selvtillid at vi fortsætter den resterende sæson i den hjemlige turnering. Og i f.t. Lundaspel 2011 – tjah så vinder vi da bare der i stedet…

Og som trænerstab siger vi bare: ”tak piger for nogle fantastiske dage med jeres flotte spil, jeres altid positive attitude og smittende humør – hvor har vi nydt det!!”